Financial Controller
Økonomi med udsigt til indflydelse ... og havnen.
Financial Controller
Schultz Shipping søger en Financial Controller, der kan holde styr på tallene - både i maskinrummet og fra kontroltårnet.
Hos Schultz Shipping får du en hverdag, hvor du kombinerer det operationelle med det analytiske. Du kommer til at være tæt på driften, men også med til at skabe overblik, struktur og nye løsninger, der styrker hele virksomheden.
Dine opgaver
Controlling & administration
- Analysere og følge op på driften - især terminal- og havneforretningen
- Udarbejde og gennemgå månedsregnskaber
- Optimere processer og arbejdsgange på tværs af forretningen
- Administrere tidsregistrering i 365Tid
Bogholderiopgaver
- Finansbogføring og kreditorstyring
- Betalinger og bankafstemninger
- Afstemning og klargøring af månedsregnskab
Passer vi til dig – og du til os?
Det vigtigste for os er, at du passer godt ind i økonomiteamet og kulturen hos Schultz Shipping. Så hvad kendetegner dem, der trives her? Ja, selvom stillingen rummer faste opgaver, skal du trives i en dynamisk hverdag, hvor der ofte opstår forskelligartede og uforudsete opgaver og udfordringer. Du skal have lyst til at skabe struktur og processer dér, hvor de måske endnu ikke findes. Endelig er du løsningsorienteret og ved, hvornår det skaber værdi at være pragmatisk.
Hvordan ser succes ud for dig i denne rolle?
Du trives - og det kan mærkes, både hos dig selv og dem omkring dig. Du har ro i maven, fordi dine tal stemmer. Du bidrager, lærer og udvikler dig og du mærker, at din indsats gør en forskel. Og sidst men ikke mindst, så har dine kolleger tillid til dit arbejde og du har tillid til dem.
Hvad bliver du en del af?
Med arbejdsplads i vores nybyggede hovedkontor i Kalundborg bliver du en del af en af landets væsentligste shipping- og logistikvirksomheder. Du refererer til økonomichefen, og du får 3 direkte kolleger, der alle har lang anciennitet og erfaring i selskabets mange forretningsområder. Økonomifunktionen i Schultz Shipping varetager økonomi- og regnskabsfunktionen for 9 selskaber i Kalundborg Holding Gruppen og har desuden ansvaret for konsolideringen af yderligere 10 selskaber. Du vil derudover komme til at få snitflader til økonomifunktionerne i henholdsvis Fredericia Shipping og Copenhagen Merchants, som er ejere af Schultz Shipping.
Hvad har formet dig til den, du er i dag?
Du har en relevant uddannelse inden for regnskab eller økonomi, en solid regnskabsforståelse samt erfaring fra en mindre virksomhed eller revisionsbranchen. Har du erfaring med Business Central og 365tid, er det et plus, men ikke et krav. Du er rutineret bruger af Excel, og det vil være et plus, hvis du begår dig på både dansk og engelsk og har en naturlig flair for IT og data. Som person er du struktureret, samarbejdsvillig og har en positiv, serviceminded tilgang til dine opgaver.
Er der nogen ulemper?
Vi indrømmer, at vi har svært ved at se mange. Men vi ved, at for nogle er et åbent kontormiljø ikke ideelt. Har du længere transporttid, kan det være en udfordring. Og har du et stærkt behov for altid at kende din arbejdsdag på forhånd, er Schultz Shipping måske ikke det rette match. Men ellers ser vi ikke mange minusser…
Er du nysgerrig?
Vi afholder samtaler løbende, så send din ansøgning hurtigst muligt. Vedlæg gerne en kort motiveret ansøgning – og vi bliver ekstra glade, hvis du også sender en kort videopræsentation af dig selv (max. 30 sekunder).
Har du spørgsmål til stillingen, teamet, virksomheden eller din kommende chef, er du velkommen til at ringe til Jacob Englev på telefon: 21 49 22 84.
(fotoet øverst i annoncen er taget af fotograf Jakob Carlsen, og er fra havnen i Kalundborg ... så du kommer til at se det samme).
- Company
- Schultz Group
- Role
- Finance
- Locations
- Kalundborg, Denmark

Colleagues
Kalundborg, Denmark
Already working at Copenhagen Merchants Group?
Let’s recruit together and find your next colleague.