Speditør med overblik og forretningsforståelse
Schultz Shipping i Kalundborg søger en speditør, der har styr på sit håndværk – og samtidig forstår, hvordan god drift hænger sammen med god forretning.
Om Schultz Shipping Group
Schultz Shipping er en veletableret aktør i Nordeuropas havne- og logistikkæde.
Vi håndterer skibsanløb, stevedorearbejde, korn- og havneterminaler, tanklagre med flydende bulkprodukter, logistikterminaler og in-land lagre med kemiske væsker.
Vi leverer sikre, effektive og bæredygtige løsninger i tæt samarbejde med vores kunder – i en uformel og handlekraftig kultur med høj faglighed og korte beslutningsveje.
Om stillingen
Du bliver en del af vores logistiksetup i Kalundborg, hvor du får en central rolle i både drift og kundehåndtering.
Kernen i jobbet er spedition og koordinering – du deltager i den daglige drift og tager ansvar for at følge opgaverne til dørs – både på pladsen og bag skærmen. Du er i tæt dialog med kunder og samarbejdspartnere og fungerer som et vigtigt bindeled mellem drift, kunder og interne stakeholders.
Samtidig forventer vi, at du er nysgerrig på forretningen:
at du forstår kundernes behov
at du ser muligheder for at udvikle eksisterende samarbejder
og at du naturligt bidrager til at skabe mere aktivitet, når det giver mening
Du skal ikke være sælger. Men du skal have blik for kunderne og kunne se muligheder i det, du arbejder med. Det kommercielle ligger altså i måden du arbejder på – ikke i en klassisk salgsrolle.
Dine opgaver
Planlægning og koordinering af logistik- og havneaktiviteter, herunder pakning og lastning af gods, oplagring, løfteoperationer, mandskab og eksterne ressourcer
Daglig dialog med kunder, skibe, terminaler og samarbejdspartnere
Sikre fremdrift og overblik – også når planerne ændrer sig
Administrative opgaver relateret til drift og logistikcentre
Bidrage til udvikling af eksisterende kunder og identificere nye muligheder i driften
Din profil
Vi forestiller os, at du:
Har erfaring som speditør – helst fra shipping, terminal eller havnerelateret drift
Har en relevant uddannelse inden for spedition/logistik
Har solid forståelse for drift og kan bevare overblikket
Tager ansvar og følger opgaver til dørs
Trives i en rolle med både koordinering og kundekontakt
Har en naturlig forretningsforståelse – uden nødvendigvis at have arbejdet med salg
Taler og skriver dansk og engelsk
Har erfaring med ERP-systemer (fx Navision, Business Central eller lignende)
Vi tilbyder
En rolle hvor du får ansvar for dine egne opgaver – samt mulighed for at påvirke både drift og forretning gennem dit arbejde, og hvor initiativ og drive bliver værdsat og belønnet.
Et uformelt og internationalt shippingmiljø, hvor der er kort fra idé til handling, og hvor du arbejder tæt på både kunder, drift og beslutningstagere.
Arbejdssted
Du skal primært have base på vores nybyggede kontor i Kalundborg, og vil have ca. 20 rejsedage om året til vores andre lokationer.
Interesseret?
Vi afholder samtaler løbende, så send din ansøgning hurtigst muligt.
Vedlæg gerne en kort motiveret ansøgning – og hvis du er frisk, er der mulighed for at uploade en kort præsentationsvideo af dig selv (max 60 sekunder).
Har du spørgsmål til stillingen eller virksomheden, er du velkommen til at ringe til Ebbe Bisgaard fra Schultz Shipping på telefon 22 10 88 19 eller til Christina Dehn fra Copenhagen Merchants på telefon 40 83 15 59.
- Company
- Schultz Group
- Role
- Logistics
- Locations
- Kalundborg, Denmark